Ja sådan kom der til at stå på qsl-kortet, som vi har sendt ud som bekræftelse på de qso'er, vi kørte fra Julianehåb.
Som "novicen" på holdet, der tog til Grønland, har jeg påtaget mig at skrive en lille beretning om turen.
Gruppen, som i øvrigt er en del af DX group Odense N« bestod af OZ1LLC Arne og OZ1LQH René, de to erfarne amatører, og mig selv 0Z3ACO, som fik B-licens i sep. 88.
Ideen til turen kom fra Arne og René, som havde puslet med tanken om at prøve at være i den anden ende af et "pile-up". Jeg hørte om projektet, og da jeg altid har haft lyst til at komme til Grønland, blev gruppen på tre mand.
Efter nogen tid kom Arne i kontakt med formanden for Julianehåb-afdelingen 0X3CS Carsten, som tilbød os at låne hans lejlighed, da han alligevel var i Danmark på sommerferie, bare vi lovede at vande hans potteplanter.
Efter et par skriverier og nogle kontakter på 14130 blev det aftalt, at vi ville være i Julianehåb eller Qaqortoq som det hedder på grønlandsk, fra den 10/7 til den 24/7 1989.
Endelig oprandt dagen, hvor vi skulle af sted. Da vi ikke hører til dem, der tager på charterferie hvert år, var det med nogen spænding, at vi satte os til rette i flyveren i Beldringe. Der var da også problemer med hydraulikken, som forsinkede os i en time, men alt gik fint og sikke en oplevelse at se det hele fra oven. lcelandair fragtede os fra København til Narsarsuaq med mellemlanding i Keflavik Air Base. En sær fornemmelse at sidde i 10 km højde og skue ud over indlandsisen. Flyet gjorde et par sving mellem fjeldene, og der nede i bunden af fjorden var der en lille streg, landingsbanen. Flyets højde tog meget hurtigt af, et sving til og bump vi var landet efter ca. 4 timer fra København. Medpassagererne brød ud i klapsalver, så gik det godt endnu engang.
Vi kunne nu vælge, om vi ville flyve med helikopter, eller sejle til Julianehåb, og vi besluttede os til at sejle. Da vi skulle have vores bagage viste det sig, at min bagage var kommet med helikopteren et eller andet sted hen, så den fik vi først dagen efter. Vi blevkørt ned til havnen, hvor vi ventede på båden .,Taterak«, som kom efter en times venten i kulden. Vi begav os ud på den lange sejltur, imellem isfjeldene i fjorden, og vi kom ind til de små udsteder, hvor der blev sat passagerer af, og andre blev taget med. Det tog ca. 6 timer at komme til Julianehåb og påturen så vi drivis med flotte farver og formationer. Vi så også nogle karakteristiske fjelde, "Strygejernet" og "Redekammen", opkaldt efter deres udseende. Medpassagererne vidste for øvrigt, at vi måtte være de OZ-folk, der skulle til Julianehåb.
Omsider kom vi da frem fulde af indtryk fra turen og trætte efter ca. 20 timers rejse. Julianehåb er efter danske forhold meget lille, og alle kender alle, i hvert fald hvis man er taxachauffør. Vores kørte os rundt i byen, da vi skulle have en nøgle til den lejlighed, vi havde lånt. Manden, der havde nøglen, var ikke hjemme. Nå, så må han være hos broderen, mente chaufføren, og der var han ikke. Ja, så må han være hos sønnen, mente chaufføren, og der var han. Vi kunne gå til ro efter en lang dag.
De to stationer, vi havde med, blev installeret i henholdsvis Carstens radiorum, og i klubhuset, som er afbildet på forsiden af vores qsl-kort.

Huset er fra 1920'erne og har været brugt som bl.a. telestation, telefoncentral og radiostudie, og er nu blevet lokalafdelingens klubhus. Huset er grønt og bygget af træ, det er uisoleret og hundekoldt. Jeg har smuglyttet mig til, at afdelingens medlemmer er ved at gøre det i stand, så det også er brugbart om vinteren - tillykke med det. Der er meget fredeligt omkring huset. På den ene side ligger den "gamle" kirkegård og på den anden side ligger den "nye" kirkegård. Om dagen gik vi tværs over den nye kirkegård for at komme til klubhuset - om natten, i mørke, når vi skulle tilbage igen, fandt vi en vej uden om kirkegården.
Under opholdet havde vi kontakt med tre lokale amatører nemlig 0X3RA Herluf Rasmussen kaldet »Ras« og hans kone 0X3ZM Alice Rasmussen samt 0X3PH Peter Hjort. Vi vil gerne her sige dem tak for deres store gæstfrihed og hjælpsomhed under vort ophold i Julianehåb, som gjorde, at vi ikke følte os isolerede med vores radioer. Vi havde nogle meget hyggelige aftener hos familien »Ras«, hvor 0X3ZM udviste store kulinariske evner. Og Peter Hjorth viste os rundt på Telestationen og tog os med i sin båd ind l en af fjordene på kombineret fiske- og sightseeingtur. Vi fik torsk med hjem, og vi fik set nogle kirkeruiner fra de gamle Nordboeres tid.